Jeg har vundet en bog!

Nåeh, hva? Så så man lige mig deltage i en konkurrence hos True Crime Agency og vinde Jacob Buch-Jepsens bog “Jeg som anklager”, som er skrevet i samarbejde med Stine Bolther. Den udkommer her den 29. marts, og jeg glæder mig virkelig til at få fingre i den.

Jeg deltager normalt aldrig i konkurrencer, men da jeg kiggede True Crime Agencys nyhedsbrev igennem den anden dag og så konkurrencen i bunden af mailen, tænkte jeg, at jeg da lige ville give det et forsøg. Og det var dæleme da godt, at jeg gjorde det, for jeg vandt. Hurra!

Jeg kan for resten klart anbefale at melde sig til True Crime Agencys nyhedsbrev og tjekke deres podcast af samme navn ud, hvis man, som jeg, er glad for dansk true crime. Det er nemlig hos True Crime Agency, at mange af de kendte nuværende og tidligere politifolk, retsmedicinere og advokater, som man ofte ser i medierne, er tilknyttet som foredragsholdere.

Sammen med Randy Thybo er bureauet stiftet af Stine Bolther, der har været ghostwriter på bøger af blandt andre Ove Dahl, Kurt Kragh, Jens Møller Jensen og seneste Jacob Buch-Jepsens. Der er masser af spændende information at finde på agenturets hjemmeside, og også podcast-afsnittene giver et godt indblik i foredragsholdernes viden og erfaringer, og små smagsprøver på deres bøger og foredrag.

Btw. Det er altså ikke bare fordi, jeg har vundet en bog, at jeg taler så varmt om True Crime Agency. Jeg har længe haft et indlæg om foretagendet liggende på tegnebrættet, da jeg har lyttet interesseret med på deres podcasts og er vild med de bøger, Stine Bolther her været med til at skrive. Creme de la creme af dansk true crime! Så er det sagt…

Vores lille pelsven er død

Det skete noget rigtigt trist i tirsdags. Efter vi havde spist aftensmad, og vi var i gang med at rydde bordet for tomme tallerkner og gryder, lagde Daniel mærke til, at vores lille hamster, Numsekatten, lå meget stille i sit gennemsigtige plasticrør i sit bur. Jeg brægede en eller anden dum kommentar ude fra køkkenet om, at den nok var død, mens Daniel åbnede buret og forsøgte at prikke til det stakkels, lille dyr.

Der skete ikke noget. Den bevægede sig ikke. Jeg kom til og forsøgte at lirke lidt til røret, men der skete stadig intet. Normalt kom Numsekatten hurtigt på benene og begyndte at plage efter melorm, når vi rumsterede ved buret, men denne gang var der ingen reaktion. Og så var det, at jeg opdagede, at det lille kræ slet ikke havde rørt de mange melorm, jeg havde drysset ned til den aftenen før, da jeg gav den mad og vand inden sengetid.

Hvis Numsekatten ikke havde spist alle sine melorme rub og stub, så var der noget galt. Det var vi begge klar over, så vi kiggede ængsteligt på hinanden, og jeg stak en finger ind i røret og prikkede lidt hårdere til den lille pelsklump. Ingen reaktion. Nu stod det klar for os begge. Der var noget galt.

“Den kan da ikke være død”, sagde jeg vantro til Daniel. “Jeg kiggede til den, inden jeg gik ud ved middagstid. Der lå den bare og sov, og jeg kunne se, at den trak vejret, fordi dens mave bevægede sig…”.

“Jeg tror altså, den er død”, svarede Daniel stille.

Og det var den desværre. Ikke engang 2 år gammel, selvom det vist er gennemsnitsalderen for en dværghamster. Vi var rystede. Også selvom vi begge var klar over, at sådan en lille fyr ikke lever for evigt, og at vi kun havde den på lånt tid. Men holdt kæft, hvor var det trist at finde sit lille kæledyr helt livløs på den måde.

Og det føles stadig trist, at den ikke er der til at rumstere rundt i sit bur, og at der ikke er nogen, der skal have frisk vand og melorm, inden vi andre går til køjs længere. Det er utroligt, at man kan blive så glad for sådan en lillebitte pelsting, der jo egentlig bare lå og så sød ud og sov hele dagen. Det var jo hverken en hund, en kat, en hest eller et mennesker. Bare en lille, fjollet numsekat. Men hold kæft, hvor vi savner den nu.

Hvil i fred, lille pelsfyr. Du var det bedste kæledyr i hele verden!

Gode skrivesteder i KBH – Den Sorte Diamant

Beliggenhed, atmosfære og indretning
Den Sorte Diamant, eller Diamanten, som mange kalder den, ligger centralt ud mod Københavns havn, ikke sååå langt fra Hovedbanegård. Der er god tilgang til stedet til fods eller på cykel, som du kan parkere uden for bygning sammen med alle de mange, mange andre stålheste.

Selve Den Sorte Diamant er den nye del af biblioteket og ligger lige ned til vandet, hvilket giver et fantastisk lysindfald gennem de mange store glasvinduer inde i bygningen. I denne del ligger Læsesal Øst (etage C), som er indrettet på moderne vis med lyse træborde og kontorstole. Der er lamper og strømudtag ved hver siddeplads, så det er nemt at oplade computere og telefoner.

Den gamle del ligger ud mod Bibliotekshaven og Christiansborg. Her er der studiepladser på gangsarealerne og i Læsesal Nord (etage C). Læsesalen er indrettet med det originale inventar fra 1906, med karakteristiske mørke træborde med grønne lamper og træstole. Langs væggene er der høje reoler fyldt med bøger, og der er en stor lysekrone i loftet midt i rummet. Ren Hogwarts-stemning, vil nogen måske mene…

Også ude fra bibliotekshaven er der en snert af Hogwarts over den gamle bygning med de store vinduer og de to tårne ved indgangen.

Der er også en Læsesal Vest (Forskerlæsesal), men den har jeg ikke besøgt. Jeg kan læse i reglementet, at man ikke må medbringe mad og drikke i denne læsesal, så det er egentlig det eneste, jeg kan sige om den.

I den bagerste del af gangarealet på etage C i den gamle bygning er der udsigt ud over haven med Christiansborg i baggrunden.

Pris
Det er gratis at benytte læsesalene og studiepladserne.

Adgang
Der er adgang for alle, men studiepladserne og studiefaciliteterne er forbeholdt folk, der besøger stedet i “studieøjemed”. Husk at følge Det Kongelige Biblioteks reglementer. Se mere her.

Når man sidder og arbejder ved en studieplads i gangarealerne, kommer der ofte turister forbi, der besøger stedet som sightseeing. Det er dog ikke tilladt at tage ophold eller billeder foran læsesalene, så der forstyrres man ikke af turisterne.

Skabe
I stueetagen er der skabe, hvor man kan opbevare overtøj, tasker og lignende. Man putter en 10-krone i skabet for at låse det, som man så får tilbage igen efter brug. Der er også en vekselmaskine, hvis du ikke lige har en mønt på dig.

Mad og drikke
Man må gerne spise sin madpakke og drikke kaffe på gangarealerne og i Læsesal Øst og Læsesal Nord. I reglementet står der, at man må medbringe tørre snacks og drikkevarer under låg, men det giver jo også et væld af muligheder.

Hvis man ikke selv vil have mad med, så er der i stueetagen Café Øieblikket, hvor man kan købe drikkevarer og lette anretninger, og Restaurant Søren K., der serverer frokostanretninger og selskabsmenuer.

Der er også adgang til en personalekantine, hvor studerende og læsesalsbrugere fra kl. 13-14 også kan købe mad og drikke. Det benyttede jeg mig af, da jeg skrev mit speciale på Diamanten i 2015, og dengang var der i hvert fald gode priser og god mad deroppe.

Da jeg besøgte Diamanten her i denne uge, lagde jeg også mærke til, at der uden for Læsesal Nord i den gamle del også findes en maskine, hvor man kan trække snacks og drikkevarer i.

Toiletforhold
Både i stueetagen og på etage C oven for rulletrappen er der toiletter, og de er i rigtig pæn stand. Det er altså et kæmpe plus for mig, der generelt er meget bakterieforskrækket og ikke bryder mig om offentlige toiletter. Især i stueetagen er forholdene i top, og der er både knager og hylder i hver toiletbås, så man kan hænge sin taske eller lægge løsdele, mens man bruger toilettet.

Målgruppe – Hvem besøger/benytter dette sted?
Mit umiddelbare indtryk er, at det især er studerende fra videregående uddannelser, der bruger læsesalene og studiepladserne på gangene. Specialestuderende og den slags. Jeg har dog ikke følt mig malplaceret, når jeg har været der for at arbejde på egne projekter.

Der er også en del turister, der går rundt på gangene, men det synes jeg nu egentlig bare er hyggeligt. Jeg har ikke oplevet, at de har forstyrret mig i hvert fald. Der afholdes også arrangementer, koncerter og lignende, blandt andet i Dronningesalen.

Fordele

  • Behagelige atmosfære og smukke omgivelser
  • Gode og behagelige studiepladser
  • Studiestemning, hvor andre omkring én også arbejder og fordyber sig
  • Folk er gode til at overholder regler, både skrevne og uskrevne
  • Gode toiletforhold
  • God adgang til mad og drikke
  • Gode skabsmuligheder
  • Internetadgang via WiFi

Ulemper

  • Læsesalene bliver hurtigt fyldt op i eksamensperioderne
  • Der er koldt på gangene, så tag en ekstra sweater på, hvis du skal sidde der

Alt i alt
Som man måske kan fornemme, så er Diamanten helt klart et af mine yndlingssteder at arbejde ude i KBH. Det er også her, jeg har brugt mest tid, både mens jeg skrev speciale, og de få gange, jeg har bevæget mig ud for at arbejde på min bog. Så jeg kan klart anbefale enhver, der er træt af at arbejde derhjemme, at prøve Den Sorte Diamant af.

Adresse
Den Sorte Diamant
Søren Kierkegaards Plads 1
1221 København K

Web
www.kb.dk/da/dia

Åbningstider
Hverdage – 8.00 – 19.00
Lørdag – 9.00 – 19.00
(Dog andre åbningstider for læsesale, café og information – se neden for eller her)

Tilbage på bloggen

Nå, så kom jeg endelig i gang igen her på bloggen. Jeg har taget tilløb til lææææænge at få den op at køre igen, og nu sker det endelig. Hvis du har besøgt mig her før, så ser du nok, at jeg er startet forfra og har slettet alle mine tidligere indlæg. Det, der lå her tidligere, var en stor sammensætning af gamle indlæg på alle de forskellige blogs, jeg har haft i tidens løb, og der var ikke rigtigt nogen rød tråd i noget som helst. Og sådan nogle elsker jeg jo. Røde tråde. Så nu er jeg startet forfra.

Planen med bloggen her er, at jeg vil fortælle om min hverdag og de ting, jeg går og beskæftiger mig med i dagligdagen. Der bliver især fokus på mit forsøg på at gøre mine forfatterdrømme til virkelighed. Det er nemlig det, jeg har gang i for tiden. Jeg arbejder fuldtid på at skrive en historisk roman, og den proces vil jeg gerne dele med andre. Nok mest af alt for ligesom at hænge mig selv op på opgaven og holde mig selv ved ilden, men det ville da klart være dejligt, hvis andre også kunne bruge mine tanker og oplevelser til et eller andet konstruktivt.

Det kan nogle gange godt være en ret ensom og isoleret proces at skrive en bog på fuldtid. Jeg har jo ingen kolleger eller nogen arbejdsplads, hvor jeg hører til, og der er kun én person at skyde skylden på, når ordene ikke vælter ned i tastaturet og ind på skærmen, og det er jo mig selv. Selvom jeg har rigtig god støtte fra min kæreste, Daniel, både rent praktisk i hverdagen og mentalt, når jeg tømmer mine tanker ud over ham, når han kommer hjem fra arbejde, så har jeg altså også brug for at dele mine tanker her online. Det har jeg fundet ud af på det seneste.

Så det er planen fremover. Jeg vil prøve at dele de oplevelser, jeg gør mig undervejs, og de op- og nedture, jeg rager til mig. Det vil nok også snige sig at par livsstils-agtige indlæg ind i form af noget boligindretning og rejseoplevelser, fordi det er det, jeg roder rundt med i min fritid, og fordi det jo også er en del af mig og min hverdag. Og ja, min interesse for true crime vil også klart komme til at ses på bloggen.

Jeg har i denne uge kastet mig ud i at teste skrivepladser ude i byen, fordi jeg har brug for at finde steder uden for hjemmet, hvor jeg kan arbejde. Som nævnt oven for, så har jeg jo ingen arbejdsplads og har indtil nu været slem til at isolere mig derhjemme ved skrivebordet. I takt med at foråret har meldt sin ankomst, så har jeg fået trang til at komme mere ud og blive inspireret, så det går det i for tiden.

Jeg vil derfor i en række indlæg “anmelde” forskellige offentlige skrivepladser, blandt andet forskellige læsesale, biblioteker og caféer, for det er nemlig en type blogindlæg, jeg selv har ledt lidt efter online, for ligesom at blive inspireret til at komme mere ud. Der er masser af gode muligheder her i København, så let’s go!

Og ja, her sidder jeg så i dag. På Københavns Universitetsbibliotek ved KUA på Amager. I går var jeg inde på Den Sorte Diamant. Selvfølgelig også med min elskede Macbook, kaffe og min Fitbit, der har talt de skridt, jeg har taget, på mine gåture frem og tilbage. Så får man lige motionen ordnet samtidig med, at man kommer ud at sidde i samfundet blandt andre mennesker. Smart!