Vores lille pelsven er død

Det skete noget rigtigt trist i tirsdags. Efter vi havde spist aftensmad, og vi var i gang med at rydde bordet for tomme tallerkner og gryder, lagde Daniel mærke til, at vores lille hamster, Numsekatten, lå meget stille i sit gennemsigtige plasticrør i sit bur. Jeg brægede en eller anden dum kommentar ude fra køkkenet om, at den nok var død, mens Daniel åbnede buret og forsøgte at prikke til det stakkels, lille dyr.

Der skete ikke noget. Den bevægede sig ikke. Jeg kom til og forsøgte at lirke lidt til røret, men der skete stadig intet. Normalt kom Numsekatten hurtigt på benene og begyndte at plage efter melorm, når vi rumsterede ved buret, men denne gang var der ingen reaktion. Og så var det, at jeg opdagede, at det lille kræ slet ikke havde rørt de mange melorm, jeg havde drysset ned til den aftenen før, da jeg gav den mad og vand inden sengetid.

Hvis Numsekatten ikke havde spist alle sine melorme rub og stub, så var der noget galt. Det var vi begge klar over, så vi kiggede ængsteligt på hinanden, og jeg stak en finger ind i røret og prikkede lidt hårdere til den lille pelsklump. Ingen reaktion. Nu stod det klar for os begge. Der var noget galt.

“Den kan da ikke være død”, sagde jeg vantro til Daniel. “Jeg kiggede til den, inden jeg gik ud ved middagstid. Der lå den bare og sov, og jeg kunne se, at den trak vejret, fordi dens mave bevægede sig…”.

“Jeg tror altså, den er død”, svarede Daniel stille.

Og det var den desværre. Ikke engang 2 år gammel, selvom det vist er gennemsnitsalderen for en dværghamster. Vi var rystede. Også selvom vi begge var klar over, at sådan en lille fyr ikke lever for evigt, og at vi kun havde den på lånt tid. Men holdt kæft, hvor var det trist at finde sit lille kæledyr helt livløs på den måde.

Og det føles stadig trist, at den ikke er der til at rumstere rundt i sit bur, og at der ikke er nogen, der skal have frisk vand og melorm, inden vi andre går til køjs længere. Det er utroligt, at man kan blive så glad for sådan en lillebitte pelsting, der jo egentlig bare lå og så sød ud og sov hele dagen. Det var jo hverken en hund, en kat, en hest eller et mennesker. Bare en lille, fjollet numsekat. Men hold kæft, hvor vi savner den nu.

Hvil i fred, lille pelsfyr. Du var det bedste kæledyr i hele verden!

Skriv en kommentar