Sommerferie i London

Daniel og jeg har netop været på en uges sommerferie i London. Vi boede i en studielejlighed i et kollegium i Bethnal Green, hvor der i sommerperioden udlejes værelser på hotel-manér, mens der ikke bor studerende i de pågældende lejligheder.

Vi vidste ikke på forhånd, at der var et lille køkken, køleskab og mikroovn på værelset, så det var en glædelig overraskelse for os. Vi sparede mange penge ved selv at lave morgenmad og sandwich-madpakker til at tage med ud i byen. Der var også en tagterrasse øverst i bygningen, hvor der var den fineste udsigt over Londons tage med højhusene i City of London i baggrunden. Der tilbragte vi mange aftener med Strongbow og øl, mens vi kiggede på solnedgangen.

London har en helt speciel plads i mit hjerte. Det var det sted, jeg besøgte, da jeg som 19-årig fløj for første gang, og ja, så har jeg besøgt byen flere gange, da verdens bedste @Askeida boede derovre.

Jeg bliver aldrig rigtigt træt af den by. Det er altid noget spændende at se, og selvom det i år var noget lignende 8. gang, jeg var derovre, så gjorde det mig som altid glad at se de kendte varetegn som The Gherkin, Tower Bridge, St. Paul’s Cathedral, London Eye og Parlamentet.

Jeg så også mit snit til at lokke Daniel med ud til 221b Baker Street, hvor vi besøgte butikken, der er tilknyttet Sherlock Holmes Museum. Jeg ville nemlig gerne havde noget Sherlock-relateret med hjem til at hænge op på væggen over mit skrivebord. Jeg fandt den fineste tegning af Arthur Conan Doyles karakterer med London i baggrunden.

Jeg er blevet gigastor fan af serien Sherlock på det sidste. Jeg hører soundtracket på repeat for tiden, når jeg skriver, og Daniel og jeg er snart igennem de sidste afsnit af seriens 4. og sidste sæson. Når vi er færdige, skal jeg se hele serien forfra, for vi så nemlig de første afsnit før, det for alvor gik op for mig, hvor awesome den serie egentlig er.

Derfor måtte vi også lige et smut ud forbi 187 North Gower Street nær Euston Station for at se det sted, der i Sherlock-serien forestiller 221b Baker Street, og hvor hoveddørscenerne er optaget. Det var sjovt, for der var en milliard mennesker ved museet i den virkelige Baker Street, mens der ved lejligheden fra serien kun var få andre turister. Speedy’s Café var der også i virkeligheden, og det hele føltes fantastisk autentist.

Mens vi vadede rundt i byen kom vi også tilfældigvis forbi Tube-stationen Strand Station ved Aldwych, som i dag er lukket og ikke bruges længere. Scenerne fra den forladte station nær Parlementet i afsnittet “The Empty Horse” i 3. sæson er faktisk filmet på Strand Station, så jeg var vældig begejstret for sådan at støde på nedgangen til stationen, uden at have søgt bevidst efter den.

Vi var også på en Jack The Ripper Walk i Whitechapel-området, som lå ret tæt på vores hotel. Jeg havde booket billetter hjemmefra, og det var meget informerende og spændende at se de virkelige lokationer for de skrækkelige hændelser dengang i 1888. Vores guide, Mick Priestley, var en dygtig historiefortæller. Han har sågar selv skrevet en bog om mordene i Whitechapel, og han vidste enormt meget om emnet.

Vi så blandt andet pubben Ten Bells, som to af ofrene besøgte, inden de blev myrdet. Den optræder også, sammen med kirken Christ Church, i filmen From Hell med Johnny Depp og Heather Graham, der netop handler om Jack The Ripper og offeret Mary Kelly.

Mordene skete i det område, hvor mange af bydelens nye, høje finansbygninger står i dag. Vi kom både forbi The Gherkin og The Walkie-Talkie, hvilket var en mærkelig kontrast til fortællingen om seriemorderen i det viktorianske Whitechapel, som dengang var et yderst fattigt og beskidt område.

Hvis man kender Daniel og mig ret, så ved man, at vi elsker at æde. Især når vi er på ferie. Et af de bedste måltider indtog vi på en lille restaurant ved Whitecross Station, der hed Kennedy’s, hvor vi fik superlækker “fish and chips” med dertilhørende Fuller’s London Pride-øl for mit vedkommende. Man falder let i turistfælden, når man bestiller “fish and chips” i London, men det her sted var godt. Billigt og lækkert. Det er altid et godt tegn, når lokale og forretningsfolk spiser frokost på en restaurant, tænker jeg, og det gjorde de her.

En anden dag tog vi i Chinatown i Soho og spiste på en kinesisk restaurant. Daniel har en ven, der er fra Hong Kong, og som har besøgt mange Chinatowns rundt om i verden. Han siger, at Chinatown i London er den bedste, han har besøgt, så vi tog ham på ordet og tjekkede området ud.

Vi spiste på Golden Dragon og var godt tilfredse. Der var supertravlt og servicen var en anelse mekanisk og forjaget, men maden smagte lækkert, og vi blev mere end mætte. Næste gang skal vi bestemt også prøve en eller flere restauranter i Chinatown. Det er et kæmpe område med masser af spændende spisesteder.

En af de ting, jeg var (og er) mest imponeret over ved London er blandingen af gamle og nye bygninger i gadebilledet. Jeg elsker kontrasten imellem nye byggerier og gamle varetegn, når de står hulter til bulter ind imellem hinanden. Det ser man rigtigt mange steder i London, især langs Themsen og i City of London.

Også ved siden af BBC-Sherlocks lejlighed i North Gower Street var der et moderne byggeri, hvilket passer så godt til Sherlock-seriens relation til Arthur Conan Doyles Sherlock-karakter. Nyt blandet med gammelt på bedste vis!

En af de sidste dage tog vi ud til Hampstead Heath, hvor vi kiggede på udsigten ind over London. Vi gik derefter op til Highgate Cemetery og videre til Camden. Se lige de farvede huse, som der var rigtigt mange af omkring Camden Town. Så fint!

Som en lille bonusinformation, så oplevede vi faktisk Englands varmeste dag nogensinde registreret (39 grader), mens vi var derovre. Der var stegende hedt på vores hotel og i undergrunden, men så var det jo heldigt, at vejret i den britiske hovedstad er lige så ustadigt som i lille Danmark, for et par dage senere måtte vi bøvle med regn og 17 grader, mens vi vadede rundt i byen.

Vi havde som sagt en fantastisk tur, og jeg glæder mig allerede til næste gang, vi vender tilbage til elskede London!