Om Helene

Hej og velkommen! Jeg hedder Helene, er midt i trediverne og bor på Amager sammen med mit yndlingsmenneske, Daniel, der på fantastisk vis også er min kæreste.

Jeg blogger om min hverdag og livet i København, om at gøre mine forfatterdrømme til virkelighed, og om mange andre af mine til tider lidt sære interesser.

At dele mine tanker og idéer online her på bloggen holder mig ved ilden i det daglige. Det kan nogle gange godt være en ensom og isoleret proces at skrive en bog, så derfor har jeg behov for at ytre mig her i cyberspace. Om ikke andet, så for at holde mig selv op på mine nogle gange lidt flyvske og sporadiske idéer og tvinge mig selv til at denere dem ordentligt og omsætte dem til noget håndgribeligt.

Det er nemlig det, der er formålet med bloggen her. Den er et sted, hvor jeg kan gemme dele af den viden, de informationer og indtryk, jeg dagligt suger til mig. Og hvem ved? Måske kan andre også få lidt ud af indholdet her i mit digitale pulterkammer.

Jeg er lige nu i gang med at skrive en historisk roman om Elvira Madigan, Sixten Sparre og den tid, de levede og døde i. Hvis du vil læse mere om mit bogprojekt, kan du besøge bloggen “Blændværk”, hvor jeg fortæller om mit arbejde med bogen, om skriveprocessen og om de faktuelle begivenheder, min roman omhandler.

Neden for kan du læse mere om min baggrund og mine interesser. Hvis du har spørgsmål, kommentarer eller forespørgsler, så send mig endelig en besked her.


Forfatterdrømme – Elvira Madigan, cirkushistorie og klunketiden

Selvom jeg er uddannet journalist, har jeg paradoksalt nok aldrig drømt om en dag at vinde Cavling-prisen eller præsentere nyheder på tv eller i radio. Jeg elsker bare at skrive, formidle, researche og grave i gamle arkiver.

Jeg har i mange, mange år været fascineret af klunketiden og samfundets udvikling i slutningen af 1800-tallet. Det hele startede, da jeg i 1989, i en alder af blot 5 år, hørte historien om cirkusartisten, Elvira Madigan, som blev fundet død sammen med den svenske løjtnant, Sixten Sparre, i en skov på Tåsinge i 1889.

Fortællingen, som dengang blev fremstillet som en ulykkelig kærlighedshistorie om et forelsket par, der ikke kunne få hinanden, og derfor valgte at gå i døden sammen, fascinerede og bjergtog mig. I dag har man imidlertid fundet ud af, at historien næppe var så romantisk og smuk, som den hidtil er blevet fortalt. Der var rettere tale om et møde mellem to mennesker, der ikke var sunde for hinanden. En ny vinkel på historien, som jeg gerne vil fortælle i skønlitterær form, baseret på så mange faktuelle detaljer, som overhovedet muligt.

For selvom Elvira og Sixtens forhold måske var knapt så romantisk og “Romeo og Julie”-agtig som tidligere antaget, så indeholder fortællingen stadig en stor portion dramatik, lykke og ulykke, længsler og drømme. Den er også et produkt af samfundet og tidsånden i slutningen af 1800-tallet. Standsforskelle, ægteskabet og familiens bindende bånd, kvindesyn, livet i et omrejsende cirkus, hverdagen i det svenske militær og psykisk velbefindende. Alt sammen emner, jeg berører i min roman, som jeg arbejder på at få færdig i år, hvor det til sommer er 130 år siden, affæren fik sit endeligt i Nørreskoven på Tåsinge.


Blå blink, kriminologi og virkelighedens drabssager

Når jeg ikke fordyber mig i mit bogprojekt, holder jeg meget af at læse bøger, se dokumentarer og lytte til podcasts og lydbøger om virkelighedens kriminalsager og mord. Min interesse for drab og politiets arbejde bunder mest af alt i en trang til at forstå, hvad det er, der sker oppe i hovedet på en morder, når han eller hun beslutter sig for at begår den ultimative forbrydelse, nemlig at tage et andet menneskes liv.

Min interesse for kriminologi har ført mig vidt omkring. Efter at have gennemført optagelsesforløbet, blev jeg i 2012 optaget på politiskolen. Jeg endte dog af forskellige årsager med at takke nej til pladsen på Politiskolen og i stedet søge tilbage til Syddansk Universtitet for at gøre min kandidat i journalistik færdig.

I den forbindelse fik jeg job i Kriminalforsorgens kommunikationsenhed, hvor jeg lærte en masse om det danske fængselsvæsen, om straffuldbyrdelse og resocialisering, og jeg besøgte også forskellige fængsler rundt i landet, hvor jeg interviewede både ansatte og indsatte. 


Mit København – Kulturoplevelser, hverdagsliv og kærlighed

Uden at kende en sjæl i København, flyttede jeg i 2010 til hovedstaden. Her begyndte jeg at spille snooker i en billardklub i Albertslund, hvor jeg mødte Daniel. Vi blev kærester, han blev mit yndlingsmenneske, og nu lever vi lykkeligt (men nok ikke til vores dages ende – nærmere indtil et andet kvarter vækker vores interesse) i en lille tre-værelses lejlighed tæt på Amager Strand.

Jeg elsker København og de mange spændende butikker, hyggelige restauranter, smukke bygninger og storbystemningen. Jeg holder meget af at spankulere rundt i byens gader og kigge på de smukke tage og facader, fantasere mig ind bag ruderne i de gamle byhuse, besøge museer og grave gamle bøger frem på byens biblioteker. Selvom jeg nogle dage har lyst til at bytte det danske vejr ud med varmere himmelstrøg, så er min kærlighed til København alt for stor til, at jeg har lyst til at flytte sådan for alvor.


Rejsegejst – og min kærlighed til Los Angeles

Når tiden og pengepungen er til det, så elsker jeg at rejse og snuse til, hvordan folk i andre dele af verden lever deres liv. Det er en kæmpe inspirationskilde for mig. Nogle gange bliver det blot til en smuttur til en anden del af Danmark eller over grænsen til et af vores nabolande, andre gange tager vi længere væk.

Mit ultimative yndlingsrejsemål er og bliver Californien. Da jeg voksede op i 90’erne og dagligt legede med min Malibu-Barbie, så Baywatch og Arnold Schwarzenegger-film i fjerneren og lyttede med, når min mor hørte Guns N’ Roses på repeat, fik jeg tidligt i livet en idé om, at L.A. var The Paradise City. Min begejstring for byen er bestemt ikke blevet mindre efter at have ferieret der flere gange i mit voksenliv.

Når jeg rejser, elsker jeg at besøge kendte lokationer, som er med i fiktive fortællinger på film og i bøger, men i særdeleshed også steder, hvor virkelighedens kriminalgåder har udspillet sig. Min førnævnte morbide interesse for true crime har derfor både bragt mig forbi Marilyn Monroes hus i Brentwood, hvor hun døde i 1962, Nicole Brown Simpsons lejlighed ikke langt derfra og Cecil Hotel i downtown LA.

Med fare for at lyde som en vanvittig stalker-agtig turist, så får jeg et kick ud af at besøge lokationer, hvor der enten i virkeligheden eller i fiktionens verden har udspillet sig dramatiske begivenheder.