Mit navn er Helene Louise Hansen,
og jeg er lige nu i gang med
at skrive en historisk roman.

Du kan læse mere om
mit arbejde med bogen her.

OM MIN BAGGRUND

Jeg er uddannet journalist, hvilket vil sige, at jeg har en kandidatgrad i journalistik fra Syddansk Universitet med en bachelor inden for kultur, design og økonomi. Jeg har arbejdet i mange forskellige brancher før, under og efter min uddannelse, hvilket har givet mig et ganske rodet CV, men også en masse erfaring med mange forskellige miljøer og mennesker. Jeg har både stået på fabrik, gjort rent på et Mærsk-skib og en skole, været medhjælper i en vuggestue og pirat i Legoland. Jeg har også arbejdet bag disken i forskellige butikker og ved skriveborde som presse- og kommunikationsmedarbejder.

Mellem min bachelor og kandidatuddannelse var jeg overbevist om, at jeg gerne ville være politibetjent, når jeg blev voksen, så jeg søgte ind og blev optaget på Politiskolen i 2012. Af forskellige personlige årsager valgte jeg dog at takke nej til pladsen, og søgte i stedet tilbage til journalistikken og færdiggjorde min universitetsuddannelse. I dag arbejder jeg som konsulent for en it-virksomhed sideløbende med, at jeg ihærdigt arbejder på at gøre mine forfatterdrømme til virkelighed.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer, så send mig en besked her.